Siden 2001 har fans, og ejere af veteran lastbiler mødtes den første lørdag i juni, for at køre det årlige veteranrally. Der bliver fundet mange historier og minder frem, blandt deltagere og publikum, når de ca. 100 køretøjer med mere end 30 år på bagen, begiver sig ud på ruten i det jydske højland.
22. SILKEBORG VETERAN RALLY
Den 22. udgave af Silkeborg Veteranrally blev afviklet den 11/6-2022 med 69 tilmeldte køretøjer. Ca. 50 af dem var danske og resten kom fra Tyskland, Holland og Sverige.
Mange tilskuere var mødt op ved start-/mål-området hos vognmandsfirmaet Jens Konrad A/S. Køretøjerne gennemførte en rute på i alt 100 KM, med 9 prøver undervejs. Der blev holdt midtvejs-pause hos Volvo Truck Center i Viborg, som samtidig holdt åbent hus for alle interesserede.
Resultater fra rallyet: Vinderne af pointkonkurrencen blev: 1. Christian Nielsen, Haderslev, Volvo N86, årg. 1971, 22 points 2. Martin Skov, Egå, Volvo 495 Titan TipTop, årg. 1964, 21 points 3. Lars Toft Sørensen, Hammel, Bedford KC årg. 1971, 20 points
Deltagerne stemte om de pæneste køretøjer, og vinderne blev her: 1. Klaus Sieh, Tyskland, Mercedes Benz L338/L1418 årg. 1964 2. Aksel Junker, Hejnsvig, Scania Vabis L56 med sovekabine årg. 1964 3. Torben Jensen, Hasselager, International Fleetstar 2050, årg. 1970